PROFIL

Mit navn er Maj Schjøth, jeg er kunstneren bag Art by Billedmageriet og har malet og udstillet mine malerier de seneste 20 år.

 

Jeg har oprindeligt en bachelor i pædagogik og malede og udstillede i mange år sideløbende med mit arbejde med børn med særlige behov, indtil jeg besluttede mig for, at blive fuldtidskunstner.

 

At male, er for mig den ultimative måde at udtrykke mig på og som kunstner, er jeg mere interesseret i at skildre mit indre og det væld af sindsstemninger jeg gennemlever og i mindre grad i at gengive det, der kan observeres i den ydre, fysiske verden. Derfor kalder jeg min største serie "Ekspression".

 

Mine malerier afspejler således den følelsesmæssige rejse jeg begiver mig ud på, når et nyt maleri bliver til. Stærke og energiskabende følelser som glæde, engagement, smerte og frustration - som det levede liv.

 

Når jeg starter på et nyt maleri er intet bestemt på forhånd og i forhold til farvevalget lader jeg mig ofte inspirere at den nordiske mode- og boligstil. Derfor passer mine malerier i både udtryk og farve til den moderne nordiske boligindretning.

 

En fælles klangbund for mine malerier er en stærk energi, livsglæde og en vilje til at lykkes.

 

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved